Spørgsmålet, jeg hører oftest
Når jeg taler med læsere om telefonopkald, vender samtalen næsten altid tilbage til det samme: må jeg bare lægge på, hvis jeg er i tvivl? Mange fortæller, at de har stået med telefonen i hånden og haft det dårligt, fordi personen i den anden ende lød venlig og travl. De frygtede at være uhøflige eller at ødelægge noget vigtigt.
Svaret er ja. Du må altid lægge på. Et opkald, du ikke selv har bedt om, giver ikke den, der ringer, ret til din tid eller dine oplysninger. Det er ikke uhøfligt at afslutte en samtale, du ikke har valgt at starte, og en, der ringer med en reel sag, kan nå dig igen på en anden måde.
I den her artikel går jeg igennem, hvorfor det føles så svært, hvad du kan sige, og hvad du gør bagefter. Situationerne er genkendelige for de fleste voksne, og de kan ramme alle, uanset alder.
Hvorfor det føles forkert at lægge på
Vi har lært, at man ikke afbryder folk, og at man svarer, når nogen spørger. Det er gode vaner i hverdagen, men de bliver en svaghed, når nogen bevidst udnytter dem. En stemme, der lyder professionel og bekymret, får os til at ville hjælpe, også selv om vi ikke ved, hvem det er.
Dertil kommer tempoet. Den, der ringer, taler ofte hurtigt og stiller spørgsmål, så du ikke får tid til at tænke. Det er ikke tilfældigt. Når du skal svare med det samme, har du sværere ved at mærke efter, om noget er mærkeligt.
Det hjælper at minde sig selv om, at følelsen af pligt er netop det, presset bygger på. Du skylder ikke en fremmed et svar, og du er ikke ansvarlig for, hvordan samtalen ender, hvis du siger stop.
Hvad du kan sige i stedet for at forklare dig
Du behøver ikke en lang begrundelse. Jo mere du forklarer, jo mere har den anden at arbejde med. Korte, rolige sætninger virker bedst, og du kan øve dem på forhånd, så de ligger klar, når telefonen ringer.
Prøv for eksempel at sige, at du ringer tilbage selv, når du har fundet nummeret. Eller at du ikke taler om den slags over telefonen. Hvis personen bliver ved, kan du sige tak for opkaldet og lægge på uden at vente på et svar.
Det vigtigste er, at du ikke bliver trukket ind i et forløb, hvor du først skal bekræfte noget småt. Et ja til et lille spørgsmål kan blive starten på flere.
- Jeg ringer selv tilbage, tak.
- Det taler jeg ikke om i telefonen.
- Send mig det skriftligt, så kigger jeg på det.
- Tak for opkaldet, jeg lægger på nu.
Et fiktivt eksempel: opkaldet om en pakke
Forestil dig Karen, der en tirsdag eftermiddag får et opkald fra et ukendt nummer. En venlig stemme siger, at en pakke ikke kan leveres, og at hun skal bekræfte sin adresse og et kodeord med det samme, ellers sendes den tilbage. Karen venter faktisk en pakke, så det lyder rimeligt.
Hun mærker dog, at hun bliver presset, og at manden ikke vil lade hende tænke. I stedet for at svare siger hun, at hun selv kontakter afsenderen, og lægger på. Bagefter åbner hun sin egen ordremail og finder ud af, at pakken er på vej som planlagt.
Karen mistede intet ved at lægge på. Hvis der havde været en reel besked, ville den være at finde i hendes egne kanaler. Det er netop pointen: den rigtige sag overlever, at du tager dig tid.
Hvad du gør, når du har lagt på
Når røret er lagt, er det fint at puste ud. Mange mærker uro bagefter, også selv om intet er gået galt. Tag et øjeblik og skriv gerne ned, hvad personen sagde, og hvilket nummer der ringede. Det kan hjælpe, hvis du senere vil tale med en pårørende om det.
Hvis opkaldet handlede om en konto, en bank eller en pakke, kan du selv finde den rigtige kontaktvej, for eksempel nummeret på dit kort eller i din egen app. Brug aldrig det nummer, den første person gav dig, og tryk ikke på links i beskeder, der følger efter.
Har du allerede givet oplysninger, er det ikke for sent at handle roligt. Kontakt den relevante afsender via en kanal, du selv vælger, og forklar, hvad der skete.
- Noter nummer og hovedpunkter
- Find selv den rigtige kontaktvej
- Fortæl en pårørende, hvis du er usikker
Når tvivlen alligevel bliver hængende
Nogle gange lægger du på og går alligevel og tænker på, om det nu var det rigtige. Det er helt almindeligt. Husk, at tvivlen er et tegn på, at du passer på dig selv, og ikke på, at du har gjort noget forkert.
Du kan med fordel lave en fast rutine, som du følger hver gang: stop, læg på, find selv nummeret, ring tilbage. Når rutinen sidder, behøver du ikke vurdere hvert opkald på ny, og så fylder det mindre i hverdagen.
Del gerne rutinen med familie og venner. Mange føler sig mere trygge, når de ved, at andre gør det samme, og at det er helt normalt at sige nej til et opkald.
Du må lægge på, og du behøver ikke begrunde det. Et uventet opkald, der virker presserende, kan vente, mens du selv finder en kanal, du stoler på. Øv et par korte sætninger, hold fast i rutinen med at ringe selv tilbage, og husk, at ro er din bedste beskyttelse. Det er ikke uhøfligt at passe på sig selv.